Helligpeder

helligpeder-sw1.jpg
helligpeder-sw2.jpg
helligpeder-sw3.jpg
helligpeder-sw4.jpg
helligpeder-sw5.jpg
helligpeder_toj.jpg
helligpeder-havn.jpg
helligpeder-havn-2.jpg
helligpeder-sejlskip.jpg

Navnet har sin oprindelse fra en hellig kilde eller en bautasten i omr√•det. F√łrste gang man tr√¶ffer p√• navnet Helligpeder er i 1570. U. Salchow opg√łr i sin milit√¶rbeskrivelse over Bornholm i 1812-14, at der er "11 B√•de og √ɬ©n Ege" i havnen. 11911 blev landevejen anlagt og 6-8 familier etablerede sig med fiskeri som hovederhverv. Havnen var opst√•et ved at lokale fiskere havde lavet en simpel d√¶kmole. I 1870 fik de tilskud til at bygge en rigtig granitsat havn med to bassiner. Havnen har ikke siden √¶ndret form, men er istandsat flere gange efter stormskader. Havnen anvendes ikke l√¶ngere af erhvervsfiskere, men det er en hyggelig havn for fritids-fiskere og lystsejlere.

Der er opf√łrt og bevaret 4 r√łgerier i Helligpeder. Syd for havnen ligger Peter Finnes r√łgeri; r√łgeriskorstenen er opf√łrt i starten 1880'erne af E. P. Jespersen og skorstenen er m√•ske den √¶ldste p√• Bornholm. Denne dobbelte skorsten er primitivt og uregelm√¶ssigt opmuret med lav skorstenspibe, og vidner om manglende erfaring med muring af r√łgeriskorstene. Peter Finne k√łbte r√łgeriet i 1909 og hans datter Gerda Finne var kendt som en af Bornholms bedste r√łgersker. N√¶ste r√łgeri blev bygget i 1902 af Chr. Wang. R√łgeriet er en bindingsv√¶rkbygning sammenbygget med en dobbelt skorsten. Det tredje r√łgeri blev bygget i 1930 t√¶t ved havnen af Johannes J√łrgensen. I dag er det kun en enligt st√•ende skorsten. Valdemar Wang, en s√łn af Christian Wang, opf√łrte det fjerde og yngste r√łgeri sammen med en Rutsker f murer. R√łgeriets opf√łrtes i 1934 med skorsten med ovn og en tilst√łdende bygning.

Arbejdet p√• r√łgeriet startede tidligt om morgenen, n√•r nattens fangst af sild var blevet bragt til r√łgeriet. "S√• skulle der s√¶ttes p√• den 1. skorsten og r√łges, mens jeg r√łgede lavede konen den n√¶ste til. Vi kunne r√łge 3 skorstene, ca. 40-45 kasser p√• en dag. Vi arbejdede hele dagen, det var ikke meget hvile vi fik". I 1950'erne kom der √łgede krav om sanitet og hygiejne i r√łgerierne. Der skulle v√¶re h√łjere til loftet, fliser p√• v√¶ggene, h√•ndvask, tr√¶k og slip og personalet skulle g√• med hvide kitler, hvilket Wang overfor myndighederne h√¶vdede var en umulighed. Wang lukkede r√łgeriet i 1953 dels grundet myndigherres krav og dels arbejdets h√•rde karakter.

I midten af 1950'erne f√łr mekaniseringen af fiskeriet, var der seks fiskekuttere hjemmeh√łrende i Helligpeder. Det var fart√łjer p√• 25-30 fod. Besejlingen af havnen vanskeliggjordes ofte af en for lav vandstand. Fisker Pauli Vang beretter, at b√•dene ikke s√• sj√¶ldent m√•tte sejle til Hasle. "V√¶rre var det dog, at vi af og til m√•tte blive liggende her i vor egen havn ved lavvande, selv om det var godt fiskevejr, og vente p√•, at vandet skulle stige, s√• b√•dene kunne komme ud". R√łgeri ejer Valdemar Wang skildrede sit arbejde som fisker fra 1930-50. "Man fiskede fra f√łr solnedgang og kom i havn ved 1-2 tiden om natten. Derefter pillede man sild af og transporterede silden p√• trilleb√łr til r√łgeriet, der ligger 300 m N√ė for havnen, ofte blev det til fra 3-5 ture. Dern√¶st skulle garnet hentes p√• havnen og h√¶nge til t√łrre, da det var "tvistgarn" og ikke som nu nylon".

https://www.bornholmerguiden.dk/helligpeder_dk.phtml

Bornholm er Solskins√łen og Turisme er et af de v√¶sentligste erhverv p√• Bornholm. Omkring en halv million danske og udenlandske turister v√¶lger hvert √•r at rejse til Solskinsoen Bornholm